Pædagogiske lærerplaner

Vi er p.t. ved at gennemgå og opdatere vores Pædagogiske Lærerplaner, men herunder kan de nuværende lærerplaner ses.
Nærværende læreplaner er udarbejdet af det pædagogiske personale ved Aagaard børnehave og godkendt af børnehavens bestyrelse.
Der er ikke tale om et færdigt produkt. Materialet skal snarere ses som et resultat af en fremadskridende proces.
Læreplanen er bygget på den måde, at der først er en beskrivelse af temaet og derefter et konkret eksempel.
Vi tilrettelægger lege og aktiviteter inden for hvert af de seks områder; men det er vigtigt at være opmærksom på, at der inden for hver enkelt aktivitet er udviklingsmuligheder for flere kompetencer.
Målet fremover vil være forenkling og konkretisering – og ikke mindst at finde det niveau der passer dels til virkelighedens verden, dels til de ressourcer, vi kan byde på.
Der er ikke tale om et færdigt produkt. Materialet skal snarere ses som et resultat af en fremadskridende proces.
Læreplanen er bygget på den måde, at der først er en beskrivelse af temaet og derefter et konkret eksempel.
Vi tilrettelægger lege og aktiviteter inden for hvert af de seks områder; men det er vigtigt at være opmærksom på, at der inden for hver enkelt aktivitet er udviklingsmuligheder for flere kompetencer.
Målet fremover vil være forenkling og konkretisering – og ikke mindst at finde det niveau der passer dels til virkelighedens verden, dels til de ressourcer, vi kan byde på.

Nedenfor kan du kort læse om målene for de 6 områder.
De 6 temaer:
•Krop og bevægelse
•Naturen og naturfænomener
•Sociale kompetencer
•Kulturelle udtryksformer og værdier
•Sprog
•Udvikling af alsidig personlig kompetence
Krop og bevægelse - overordnede mål:
Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser både i fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer
Børn skal leve under betingelser som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil
Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser
Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed
Naturen og naturfænomener - overordnede mål:
At børn gennem oplevelser i og med naturen udvikler glæde og respekt for natur og miljø
At give børn mulighed for gennem ophold i naturen at udvikle fantasi og få erfaring og viden
At børn får mulighed for at bruge naturen som et rum for leg – et rum for oplevelse med alle sanser
Sociale kompetencer - overordnede mål:
Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til
Børn skal have oplevet tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved at der tages afstand fra mobning, drilleri samt synlig og usynlig udskilning
Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser.
Kulturelle udtryksformer og værdier- overordnede mål:
Børn skal møde voksne, der selv er kreative kulturbrugere og støtte dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer
Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier – herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet
Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger
Sprog - overordnede mål:
Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter
Børnene skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genrer
Børnene skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftlige verden, herunder bogstaver og tal
Børnene skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler, herunder have mulighed for at arbejde med computere
Udvikling af alsidig personlig kompetence - overordnede mål:
I dagtilbud skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer.
Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af et fællesskab.