Grupperne i Ågård Børnehus

Vi har 3 børnegrupper i børnehaven - Ørne, Ugler og Genboer

Grupperne

  • Ørne og Ugler

    Ørne- og uglestuen er for de ca. 3 – 5 årige.

    På Ørne- og Uglestuerne er det største fokus stille og roligt at lære at gå i børnehave – barnet lærer de andre børn og voksne at kende, det lærer rammerne og dagligdagens rutiner at kende samtidig med, at de deltager i aktiviteter som styrker og udvikler børnene.

    Vi lægger stor vægt på at have tid til det enkelte barn for at skabe en god børnegruppe, hvor der er nærværende og omsorgsfulde voksne Der er en stadig opmærksomhed på, at det enkelte barn bliver set og mærker nærværende voksne.
    Vi arbejder på at udvikle, at børnene bliver selvhjulpne i det niveau, de er klar til det.

    Gennem aktiviteter styrker vi børnenes relationer, deres koncentrationsevne og evnen til at kunne fordybe sig.
    1 gang om ugen er vi på tur – bl.a. tager vi ofte i skoven, hvor børnene kan fordybe sig i naturen og udfolde sig motorisk.

    Efter sommerferien rykker den ældste årgang videre til Genbo-huset.

  • Genboerne

    Hos Genborene tager vi grundlæggende udgangspunkt i børnenes leg og nysgerrighed.
    Vi ønsker et miljø, hvor der er plads til alle. Som voksne i Genbohuset har vi ansvar for, at alle bidrager med det de kan, bliver hørt og føler sig værdifulde. Vi vil gerne give børnene en glad og meningsfyldt oplevelse af at gå i børnehave, hvor anerkendelse og følelsen af at høre til i fællesskabet er omdrejningspunktet.

    Vi er bevidste om, at læring foregår over hele dagen, da børnene ikke har en sluk-knap for læringen. Typisk vil flere af de seks læreplanstemaer være aktiveret af gangen, da det hele spiller sammen og lapper over hinanden. Pædagogik vil være i spil hele dagen igennem.

    Vi ønsker at være i dialog med forældrene både om dagligdagen og barnets udvikling.

    Der er fokus på den gode overgang. Vi kommer på skolen hver mandag, hvor vi bruger hallen. I foråret bliver der aftalt faste dage, hvor vi mødes med børnehaveklassen. De voksne fra børnehaven og skolen holder fastlagte møder hen over hele året.

    Rutinerne oplever vi meget meningsfulde, da de er trygge og genkendelige og de kommer igen og igen. Der er plads til at øve sig og vi bliver opmærksomme på udviklingen. Derfor er rutinerne gode læringsmiljøer. Eksempler på rutinerne: Vi siger god morgen til hinanden, toiletkø, samling, frokost, yoga, mentaltræning, garderoben, legepladsen, mindfullness, eftermiddagsmad og meget mere.

  • Vuggestuen

    beskrivelse følger..