Pædagogisk læringsplan

Vores børnesyn er, at: 
-    barnet er kompetent, har en værdi i sig selv og er aktiv medskabende i egen udvikling. 
-    Barnet gør det bedste det kan, med de forudsætninger og ressourcer, der er til stede
-    barnet har ret til leg og medbestemmelse (legemiljøer)
-    barnet har ret til at være en del af et børnefællesskab.
-    barnet har ret til omsorg, tryghed og nærvær, det mødes i øjenhøjde af en voksen der er nærværende, støttende og vejledende. 
-    børn er forskellige og udvikler sig i forskellige tempi. Vores syn på dannelse og børneperspektiv er, at: 
-     give barnet mulighed for få kendskab til egne, behov og interesse ønsker. Dvs kendskab til   sig selv og kendskab til redskaber til at indgå i forskellige fællesskaber.
-     give barnet en forståelse og oplevelse af medbestemmelse og lige deltagelsesmuligheder.
-     støtte barnet i at blive selvhjulpen og selvstændigt  
-     barnet oplever at have medindflydelse på sin egen dagligdag.
-    Barnet oplever kendskab til egne, interesser, ønsker og optagethed, samt begyndende kendskab til egen interagere ud i at blive en del af et større fællesskab. 

Vores syn på leg: 
-    Vi er optaget af  legens store betydning for barnets læring og udvikling og fhar derfor stort fokus på bøenenes legmuligheder, både selvstændigt, men også med den rette støtte og guidning ind i forskellige legefælleskaber. 
-    Vi ser, at legen er en af de arenaer, hvor barnet kan afprøve forskellige roller blandt andet prøve at sætte sig selv i andres sted. Gennem disse erfaringer udvikler barnet sociale og personlige kompetencer og ofte dybe venskaber 
-    Vi ser den spontane leg som barnets naturlige måde at bearbejde sine indtryk og oplevelser på samt tilegne sig en forståelse af omverdenen. Mange børn leger spontant og af sig selv, men nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes for, at alle børn kan være med og for, at legen udvikler sig positivt for alle børn 
-    Vi ser, at barnet gennem leg lærer at tolke andres følelser, ansigtsudtryk, kropssprog og tonefald. Barnet oplever andres reaktioner på dets ord og handlinger, lærer at vente på tur, at lade andre komme til samt selv at søge indflydelse på legen 
-    Vi ser, at barnet gennem legen udvikler sig personligt samt lærer at dele og samarbejde 
-    Vi oplever  at leg stimulerer sanserne og giver barnet erfaring om sig selv og andre mennesker 

Vores syn på et bredt lærings/udviklings begreb er, at: 
-    Udvikling og læring sker i legen 
-    Udvikling og læring sker i planlagte aktiviteter 
-    Udvikling og læring sker i relationen og udforskningen sammen med andre 
-    Udvikling og læring sker gennem barnets udforskning på egen hånd 
-    Udvikling og læring sker i reaktionen fra vores omgivelser, både fra børn og voksne
-    Udvikling og læring sker gennem rutiner og gentagelser 
-    Udvikling og læring sker gennem kroppen og sanseoplevelser 
-    Udvikling og læring sker gennem alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, udeliv, science, nærmiljø, kultur og samfund 

Vores syn på børnefællesskaber er, at:  
-    børn og voksne er fælles om at skabe et socialt rum, hvori det enkelte barn kan lære og udvikle sig.
-    leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med andre børn og voksne
-    der i hverdagen skal være plads til, at det enkelte barn på egne præmisser både kan vise initiativ og optagethed samt være aktivt i forskellige fællesskaber.
-    børn og voksne føler sig hjemme i hele børnehuset og har mulighed for at opsøge forskellige lege fællesskaber
 

 

-       et udviklingsmiljø foregår over hele dagen også i de upåagtede situationer, rutiner, lege.

-       vi har en afgørende rolle for at tilrettelægge et udviklingssmiljø, der tilgodeser alle børn

-       vi arbejder bevidst og målrettet med barnets trivsel, udvikling og dannelse og leg

-       vi arbejder bevidst med anerkendende relationer, med styrker og resourcher.

-       vi følger barnets interesse og er optaget af at tilpase udfordringer og mulighede til barnet.

-       vi tilstræber kontinuerligt at tilpasse det pædagogiske miljø til den aktuelle børnegruppe. Det betyder, at vi løbende analyserer og justerer vores praksis.

-       Vi ser, at følgende har indflydelse på det pædagogiske udviklingsmiljø:

o   Personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppens sammensætning og størrelse, fysiske rammer, normering, og den etiske udformning mv.

Forventninger og sammenspil mellem børn, forældre, kollegaer, eksterne samarbejdspartnere og politiske beslutninger

Vores syn på børn i udsatte positioner:

- Børn der befinder sig i udsatte positioner kan opleves sårbare og have behov for særlig opmærksomhed, så de får lige chancer for at være en del af børnefællesskabet. At arbej-de målrettet med inklusion af ALLE børn og at tilpasse det pædagogiske lege miljø til den-ne opgave er noget, vi kontinuerligt har fokus på og tilstræber at gøre bedst muligt.

 

Vi har et løbende samarbejde med relevante fagprofessionelle og forældre for at støtte barnet i dets udvikling og trivsel.

- Ved behov udarbejder vi handleplaner som løbende evalueres og tilrettes efter det enkelte barns udvikling

- Vi er opmærksomme på, at børnene kan have brug for hjælp til at indgå i samspil med andre børn. Her trækker vi bl.a. på forældrepartnerskabet i forbindelse med legeaftaler, hvor vi understøtter, at det enkelte barn gives legemuligheder, som det normalt ikke selv vil opsøge.

Et godt samarbejde med skolen og SFOén - fx. besøger vi en gang ugentlig disse steder med de kommende skolebørn, og der afholdes overleveringsmøder og gensidige besøg med 0. kl. lærere

- digital vidensoverdragelse om det enkelte barn med forældrenes tilladelse til skole og SFO

- at vi benytter de lokale kulturelle tilbud fx, plejecenteret, idrætsefterskolen, kirken.

 

Børnehusets arbejde med sammenhæng og overgang til skole:

 

Ågård Børnehus og skolen har indgået en lokal samarbejdsaftale. Formålet er, at sikre en opmærksomhed omkring ethvert barns overgang til skolelivet, så det føles trygt og forbundet med glæde at starte i skole.

 

Børnehuset er ansvarlig for en elektronisk videns-overdragelse omkring børn med særlige behov. Dette med henblik på at understøtte en god klassedannelse og en god skolestart for det enkelte barn..

 

I praksis inviteres de kommende skolebørn og deres forældre til et infomøde/åbent hus, hvor skole og SFO præsenteres.

 

Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges med særligt fokus på, at de kommende skolebørn så småt kan begynde at frigøre sig fra vaner, som gør dem afhængige af voksenhjælp. Vi giver dem tid og rum til at øve sig i at være selvhjulpne i forhold til bl.a. påklædning, at kunne klare selv på toilettet, selv at kunne sige farvel til sine forældre m.m.

 

De kommende skolebørn kommer på længere ture, hvor de lærer at begå sig i trafikken.

De pædagogisk tilrettelagte aktiviteter stiller krav til børnene om at kunne sidde i længere tid og koncentrere sig, at være mere udholdende, og at kunne være tilbageholdende og vente på, at det bliver deres tur til at sige eller gøre noget.

- Hver mandag hele året rundt går vi i hallen og spiser madpakker på skolen. Her bruger vi skolens toiletter og hilser sporadisk på børnehaveklasselæren og børnene i børnehaveklassen (gamle genboer)

- Til forældresamtalen i november vurderer vi i fællesskab med forældrene, om barnet er skoleparat. Vi taler ud fra følgende kompetencer: relationer, robusthed og mod, sociale spilleregler, forandringsparathed, selvkontrol og fokus, udtrykke følelser, sprog, selvhjulpenhed. Forældrene får efterfølgende et skriftlig skriv om barnets kompetencer. I maj måned bliver det skriftlige finpudset og udleveret til forældrene samt sendt elektronisk til skolen, hvis forældrene har givet tilladelse til dette. Der bliver holdt et overleveringsmøde mellem børnehaven og skole ud fra dette opdaterede skriv.

- I børnehaven klappes på en bestemt måde for at skabe ro. Metoden bruges også i skolen.

- I foråret starter vi et forløb med børnehaveklassen, som slutter til sommerferien. Her mødes vi med børnehaveklassen og deres lærer hver mandag. Forløbet startes langsomt op, hvor vi starter med at være sammen alle i hallen. Over tid er Genboerne alene med børnehave-klasselæren i deres kommende klasseværelse - dog slutter vi altid af med at spise madpakker sammen.

- Før sommerferien inviteres Genboerne i SFO´en sammen med deres voksne fra børnehaven. Genboerne hentes om eftermiddagen af deres forældre i SFO´en.

- I marts bliver forældrene inviteret til en forældreaften på skolen.

- I maj/juni bliver forældre og børn inviteret til at besøge skolen en eftermiddag.

- Den sidste dag vi besøger skolen inden sommerferien, har alle en blomst med til børnehaveklasselæren. Blomsten har de lavet i børnehaven og alle blomsterne står fremme i hele det år, de går i 0. klasse.

- I september kommer børnehaveklassen på genbesøg i børnehaven sammen med deres lærer.

- Der er et løbende og naturligt samarbejde mellem børnehave og skole. Der er fælles kursus, og der afholdes overleveringsmøder.

- Er der børn, der kræver særlig støtte i overgangen, holdes der møde med forældrene, børnehave, skole og andre relevante fagfolk.

- Skolen og børnehaven evaluerer sammen på skolestarten i løbet af efteråret

Inddragelse af lokalsamfundet

 

- Vi griber de tilbud, der løbende tilgår os, f.eks. besøg i kirken, musik og arrangementer på efterskolen, samarbejder med dagplejen,

- Vi samarbejder med det nærliggende plejecenter, som vi ofte besøger, vi laver gymnastik sammen med de ældre, vi har aktivitetsdage, som plejecentret tilrettelægger. Derudover besøger vi dem i forbindelse med højtiderne, vores lygtefest og andre arrangementer.

- Vi har vores årlige lygtefest, som vi forsøger at inddrage byen og dagplejens børn og forældre i.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Meget af det vi integrerer i det pædagogiske miljø udspringer af det, vi ser, fornemmer eller hører børnene efterspørge, og som vi vurderer kan berige børnenes dagligdag.

- Vi arbejder kontinuerlig på at give børnene en ramme, som de oplever som tryg og som giver gode betingelser for at udvikle sig. Fx. børnenes egne kreationer samt billeder, der kan ”læses” som viser temaer, der arbejdes med samt rim og remser.

- Vi indretter rummene, med forskellige legemiljøer. Dette sker med udgangspunkt KIDS.

- Vi giver plads til fysisk udfoldelse og til, at børnene er medbestemmende omkring hvilke lege, der skal foregå.

- Legepladsen er indrettet, så børnenes læringsmiljø udfordres fysisk, f.eks, cykler, sandkasse, krydderurter, grøntsager, vandleg, varieret terræn og små gemmesteder med plads til stillelege. Der er muligheder for at grave og finde smådyr – og holde øje med insekter og deres bo.

-       Vi støtter barnet i at få dækket dets basale behov, så det kan trives og udvikle sig og få tillid til andre mennesker.

-       Vi er opmærksomme på barnets personlige udvikling og venskaber.

-       Vi vil være gode rollemodeller for barnet ved at gå foran, ved siden af og bagved for at vise vejen

-       Vi vægter modtagelsen af det enkelte barn og støtter barnet i at sige farvel til sine forældre

-       Vi arbejder med at anerkendende relationer

-       Vi vil se, høre og forstå det enkelte barn, som en unik person

-       Vi skaber rum for barnets egne initiativer, idéer og aktiviteter

-       Vi respekterer barnets leg og er bevidste om legens betydning for barnets udvikling

-       Vi bruger humor i hverdagen

-       Vi er til rådighed og tilbyder hjælp og støtte, når barnet er usikkert, bange eller ked af det

-       Vi tilrettelægger dagligdagen, aktiviteter og lege i forhold til barnets engagement og motivation

-       Vi arbejder med temaerne fx. ”Hvad er en god ven”

-       Vi vejleder og støtter barnet i at sætte ord på dets følelser og håndtere disse fx. med bøger, ”Fri For Mobberi-kuffert”, m.m.

-       Vi vejleder og støtter barnet i at respektere egne og aflæse andres grænser, fx. italesætte de forskellige følelser ”kan du se, han bliver vred, sur, glad?"

-       Vi skal støtte og guide barnet fra ”jeg kan ikke” til ”jeg prøver" og "jeg kan det” = små successer.

-       Barnet deltager i de praktiske aktiviteter, rutiner fx. toiletbesøg, vaske hænder, borddækning, oprydning, af- og påklædning

-       Vi støtter barnets fantasi fx dialogisk læsning, højtlæsning, egne fantasi-historier samt gennem lege.

-       Vi støtter barnets kreativitet bl.a., ved at tilbyde brug af forskellige materialer og redskaber, således de får nye ideer og fantasifulde måder at udtrykke sig på. Herunder dans og bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

- Vi støtter barnet i at få dækket dets basale behov, så det kan trives og udvikle sig og få tillid til andre mennesker.

- Vi er opmærksomme på barnets personlige udvikling og venskaber.

- Vi vil være gode rollemodeller for barnet ved at gå foran, ved siden af og bagved for at vise vejen

- Vi vægter modtagelsen af det enkelte barn og støtter barnet i at sige farvel til sine forældre

- Vi arbejder med at anerkendende relationer

- Vi vil se, høre og forstå det enkelte barn, som en unik person

- Vi skaber rum for barnets egne initiativer, idéer og aktiviteter

- Vi respekterer barnets leg og er bevidste om legens betydning for barnets udvikling

- Vi bruger humor i hverdagen

- Vi er til rådighed og tilbyder hjælp og støtte, når barnet er usikkert, bange eller ked af det

- Vi tilrettelægger dagligdagen, aktiviteter og lege i forhold til barnets engagement og motivation

- Vi arbejder med temaerne fx. ”Hvad er en god ven”

- Vi vejleder og støtter barnet i at sætte ord på dets følelser og håndtere disse fx. med bøger, ”Fri For Mobberi-kuffert”, m.m.

- Vi vejleder og støtter barnet i at respektere egne og aflæse andres grænser, fx. italesætte de forskellige følelser ”kan du se, han bliver vred, sur, glad?"

- Vi skal støtte og guide barnet fra ”jeg kan ikke” til ”jeg prøver" og "jeg kan det” = små successer.

- Barnet deltager i de praktiske aktiviteter, rutiner fx. toiletbesøg, vaske hænder, borddækning, oprydning, af- og påklædning

- Vi støtter barnets fantasi fx dialogisk læsning, højtlæsning, egne fantasi-historier samt gen-nem lege.

- Vi støtter barnets kreativitet bl.a., ved at tilbyde brug af forskellige materialer og redskaber, således de får nye ideer og fantasifulde måder at udtrykke sig på. Herunder dans og bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

 

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

 understøtter de to pædagogiske mål for temaet ”Kommunikation og sprog”

 tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

 ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Metode og aktiviteter:

- Vi skaber rum for samtaler og dialog

- Vi stiller spørgsmål, som skaber undren, refleksion og dialog.

- Vi taler med barnet om dets oplevelser

- Vi er opmærksomme på vores og barnets stemmeføring

- Vi er opmærksomme på, at vi er rollemodeller, som barnet kan lære af

- Vi opmuntrer og hjælper barnet med at sætte ord på dets handlinger, følelser, tanker og på den måde få en dialog i gang

- Vi skaber udfordrende rammer for barnet fx. sprogstimulerende bøger, fortællinger og spil

- Vi arbejder med barnets sprogrytme via sang, musik, rim & remser, højtlæsning/dialogisk læsning og bevægelse

- Vi stiller krav om et verbalt svar på et spørgsmål afhængig af barnets alder og udviklingstrin

- Vi opfordrer barnet (afhængig af alder) til at fortælle om dets tanker og oplevelser, fx. hvad barnet har lavet i weekenden

- Vi sætter ord på egne handlinger, undren og oplevelser, så det kan give barnet en fornemmelse for sammenhæng og deres betydning – fortid, nutid, fremtid.

- Vi planlægger aktiviteter, der er sprogstimulerende fx. ture/nye oplevelser, der skaber nye ord

- Vi sprogtester evt. barnet for at afdække dets sproglige- og begrebsmæssige kompetencer

- Vi sprogtester alle 3-årige

- Vi tilrettelægger selv - eller i samarbejde med tale-hørekonsulent - sprogstimulering i sproggrupper for de børn, som har brug for det

- Vi opdeler børnene i mindre grupper, hvor alle kan komme til orde, fx. når vi spiser

- Vi støtter op om barnets forståelse af skriftsprog fx. med navneskilte, navne på tegninger osv.

- Vi digter historier og fantaserer sammen

- Vi gentager barnets sætning korrekt og sætter ord på barnets handlinger og følelser

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

 understøtter de to pædagogiske mål for temaet ”Krop, sanser og bevægelse”

 tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

 ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

 

Metode og aktiviteter:

- Vi understøtter barnets sanser.

- Vi giver barnet mulighed for at undersøge og eksperimentere gennem dets sanser.

- Vi understøtter barnets glæde ved kropslig udfoldelse fx. italesætter barnets igangværende bevægelse

- Vi giver barnet mulighed for at udvikle kropsbevidsthed, robusthed såvel fysisk som psykisk

- Vi skaber rammer ude og inde, som kan anspore barnet til bevægelse og fysiske aktiviteter. I planlagte aktiviteter og ved at støtte op om barnets eget initiativ

- Vi giver barnet fysiske udfordringer, så de kan opleve succeser i forhold til egen krop

- Vi tilrettelægger og gennemfører rytmik/bevægelses-og sanglege med barnet, der kan understøtte barnets grund bevægelser fx. kaste/gribe, løbe, kravle, krybe, hoppe på forskellige måder, hinke, springe osv.

- Vi tilrettelægger og gennemfører finmotoriske aktiviteter fx. male, klippe, lime, der tilgodeser barnets finmotorik

- Vi er bevidste om at vise barnet vores egen glæde ved bevægelse

- Vi tager på ture, som giver barnet muligheder for at bevæge sig i et varieret naturlandskab med varieret underlag.

- Vi tilrettelægger og gennemfører aktiviteter, der kan understøtte barnets motoriske udfordring fx. forhindringsbane, kaste/gribe, hoppe på forskellige måder, hinke, springe

- Vi støtter og guider barnet til selv at tage tøj af og på

- Vi giver barnet kendskab til kroppens opbygning og funktion fx. italesætte “mærk dit hjerte banker” osv.

- Vi læser bøger om kroppen og dens funktioner

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

 understøtter de to pædagogiske mål for temaet ”Natur, udeliv og science”

 tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

 ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Metode og aktiviteter:

- Vi giver barnet mulighed for udeliv hver dag året rundt fx. på vores legeplads

- Vi planlægger og gennemfører ture ud af huset hver uge.

- Vi giver barnet mulighed for at fordybe sig i naturen fx. på legepladsen og i skoven, hvor vi finder snegle, edderkopper, graver efter regnorme, kigge efter knopperne på træerne og årstidernes skiften - og undersøger dette.

- Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere og lege med sand, jord og vand fx hoppe i vandpytter, bygge sandslot, sandkager og grave i jorden

- Vi styrker barnets miljøbevidsthed, fx. deltager vi i den årlige landsdækkende affaldsindsamling, genbruger skrald og er særlig opmærksomme på gåture, hvor vi samler affald op og tager det med hjem og smider det i affaldsspanden.

- Vi læser bøger om naturen og vejr fænomener

- Vi indsamler naturmaterialer blade, kogler, grene og blomster og bruger disse til fx. collager og kunstneriske udtryk

- Vi samtaler med barnet om årstiderne og oplever vejrets forskellighed sammen fx. regn, sol, blæst og sne

- Vi tilrettelægger og gennemfører sange og bevægelseslege om fx. insekter og vejr fænomener

- Vi tilrettelægger og gennemfører aktiviteter fx. krible/krable tema, plantedag og sår frø.

- Vi giver barnet mulighed for at færdes i naturen og passe på den fx. bygge huler af natur-materialer

- Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere med antal, farver og former som tilgang til det matematiske sprog fx. tale om former såsom tre-, firkanter og cirkler, tælle antal børn osv.

- Vi giver barnet mulighed for at eksperimentere med matematiske begreber mange/få, stor/lille, tung/let, over/under og forrest/bagerst

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

 understøtter de to pædagogiske mål for temaet ”Kultur, æstetik og fællesskab”

 tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag

 ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Metode og aktiviteter:

- Vi planlægger og gennemfører forskellige kreative aktiviteter, hvor vi sammen skaber noget med barnet fx. teater, musik, malerier og klippe/klistre, papkassehuse, dans osv.

- Vi planlægger og gennemfører fælleslege fx. gemmelege og fangelege

- Vi giver barnet mulighed for at forstå andres kulturelle baggrunde fx. ved at italesætte forskellige madkulturer og trosretninger/beklædning

- Vi giver barnet mulighed for at lege på dets egne præmisser med de andre børn og derigennem danne børnefællesskaber

- Vi skaber rammer, som kan fungere som rettesnor for at handle på en hensynsfuld, respektfuld og demokratisk måde fx. sige goddag og farvel, vente på tur, turde sige fra og til og tale pænt til hinanden, verbalt sikre sig at vennen er okay.

- Vi skaber rammer, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor barnet kan opleve sig selv som en aktiv del af beslutningsprocessen og fællesskabet ud fra erfaringsniveau og formåen fx. komme med input i samling og forslag til lege

- Vi afholder sommerfest, hvor alle familier inviteres og opfordres til at deltage i samvær, leg og spise maden, som hver familie har medbragt til fælles buffet?

- Vi afholder lygtefest, hvor børn, forældre og personale går i samlet flok rundt i byen med tændte lygter. Arrangementet sluttes af med fællesspisning.

- Vi afholder juleklip. Barnet optræder med julesange/Lucia optog. Det kan være en stor oplevelse for barnet at stå frem og optræde

- Vi afholder arbejdsdage i børnehaven, hvor både børn og forældre deltager.

- Vi tager på museer, i kirken/kirkegården og deltager sammen med det lokale plejecenter omkring forskellige traditioner - dette kan give samtaler om den danske jul og samtidig være et springbræt til at tale om andre højtider, andre måder at tro og leve på, både nu og i ”gamle dage”.

- Vi giver barnet mulighed for at opleve vores traditioner, fx. fødselsdage, fastelavn og påske

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

 

Vi tilstræber at udvikle en evalueringskultur gennem systematiske tilbageblik i den daglige praksis.

 

Fx. et planlagt forløb over en periode som har et forventet mål om, at børnene skal lære at mestre, at lytte og tage hensyn til hinanden i en bestemt aktivitet. Vi anvender smittemodellen. Efter den af os bestemte aktivitet, genbesøger vi de tegn, vi forventede og holder dem op mod det, vi rent faktisk oplevede. Vi arbejder didaktisk og noterer os, om der skal ændres i tiltag. Det gør vi indtil den aftalte periode er slut. Her evalueres endeligt, om vi nåede vores mål med begrundelse hvorfor/hvorfor ikke samt, hvad det giver anledning til af nye mål – evt. at folde tiltagene ud til handlemåder resten af dagen.

 

I relevante aktiviteter vil vi inddrage den pædagogiske vejleder og/eller hele personalegruppen.

Ved at gemme og gennemgå de løbende evalueringer over tid som en form for empiri, er det vores forventning, det kan bruges til en endelig evaluering en gang om året.

 

Vi vil behandle de løbende evalueringer i en fast struktur på personalemøder for at få sparring og en faglig dialog med hinanden.